Hele den vej vi går - urørt
I livet. I kunsten.
En søgen efter det sted indeni, som ikke er præget af alt det, vi møder.
Distraktioner. Hæmninger. Forvirring.
Men under alt det—et rent sted. Noget upåvirket. Noget urørt.
Når jeg hører den her sang, bliver jeg rørt over hvor meget jeg kan savne dét sted.
Inspirationen.
Alt omkring mig kan være smukt og godt, men sangen gør mig ny igen.
Som om noget åbner. Og jeg får lyst til at bidrage. Ikke for min egen skyld—men til det kollektive. Til noget større.
Jeg leger med tanken om at tage sangen op som et kæmpe korprojekt.
For jeg føler, den aldrig helt er landet.
Måske den først folder sig helt ud, når vi gør det sammen.
Finder vej tilbage til det urørte sted—sammen.
/ Likes·2
No one yet.
More from the feed
Min første talememo-update. Jeg har virkelig lyst til at dele med jer...
Jeg har brug for jeres hjælp! I årevis har jeg skrevet om, drømt om og sunget om den store kærlighed. Og i julen 2024 mødte jeg ham—manden...
/ Comments·0
No comments yet